Gå til Kingston.com DANMARK hjemmesiden DANMARK  
Kingston Technology Press


Hurtigere CF-kort fra Kingston
Elite Pro er en ny serie CompactFlash kort fra Kingston Technology, der til en fornuftig pris forener krav til kapacitet, hastighed og sikkerhed

Med det nye 1 GB CompactFlash kort Elite Pro placerer Kingston Technology sig endnu en gang i den teknologiske front. Hukommelseskortet henvender sig til dem, der sætter pris på høj kapacitet og hurtig dataoverførsel til en fornuftig pris.

I takt med at digitalkameraerne præsterer stadig højere opløsning, får flere og flere fotografer brug for mere lagerplads. De stadig større filer stiller imidlertid også krav til selve overførselshastigheden fra kamera til lagringsmedie. Derfor er udviklingen af højtydende CompactFlash kort kommet i fokus.

Målgruppen for Elite Pro er ikke alene den professionelle fotograf, men også den avancerede amatør, som ikke kun kigger på prisen pr. megabyte, men ligeledes lægger vægt på at arbejde med et hukommelseskort, hvor datasikkerheden er høj. Netop på det punkt kan vi drage nytte af mange års erfaring som en af verdenens førende producent af hukommelsesteknologi, siger Lars Christensen fra Kingston Technology.

Høj hastighed og høj sikkerhed
Det nye 1 GB Elite Pro CompactFlash kort kan allerede nu fås i butikkerne, og den vejledende udsalgspris på 2.495 kr. (ekskl. moms) må siges at være overordentlig fornuftigt for et hukommelseskort, der anvender den nyeste teknologi.

Eksempelvis kan nævnes, at skrivehastigheden i CF Elite Pro er op til 5,2 MB i sekundet, mens læsehastigheden er op til 6,1 MB i sekundet. Sammenlignet med andre typer af kort er det særdeles hurtigt, men forudsætter naturligvis, at digitalkameraet matcher disse specifikationer.

Der er imidlertid ikke nogen tvivl om, at netop høj arbejdshastighed er et krav fra dagens digitalfotograf, uddyber Lars Christensen. Ud over det nye hukommelseskorts teknologiske formåen pointerer han, at mange vælger produkter fra Kingston Technology, fordi man her ikke går på kompromis med hverken service eller support.

Altid førsteklasses support
Ud over en fabriksgaranti på 5 år er der således fri teknisk support på alle CompactFlash kort fra Kingston Technology, men da man som en selvfølge understøtter alle gældende specifikationer og standarder fra CompactFlash Association, er det sjældent, at brugeren oplever problemer.

CF Elite Pro understøtter alle nyere versioner af såvel Macintosh som Windows operativsystemerne, med hvilket kortet er plug-and-play kompatibelt, og på kamerasiden understøtter kortet 3,3 samt 5 volts spænding. I den forbindelse bør ligeledes nævnes auto-sleep funktionen, der er med til at spare strøm.



Om Kingston Technology Corporation
Kingston Technology Company, Inc. er verdens største uafhængige producent af hukommelsesprodukter. Kingston har produktionsfaciliteter i Irland, Malaysia, Taiwan, Kina og Fountain Valley, USA. Firmaet Payton Technology hører også under Kingston og Payton står for pakning, testing og logistik. Dermed kan Kingston klare hele produktionsprocessen fra modtagelse af wafere til færdige moduler. Kingston leverer til et netværk af distributører, OEM'er og forhandlere med mere end 3.000 lokationer over hele verden. Se desuden www.kingston.com/europe.

For yderligere information, kontakt:

Brigitte Haas, PR manager Kingston
Tlf. +44 1932 738 813
Email: bhaas@kingston-technology.com

Mikkel Buhelt,
Discus Communications
Tlf. 33 38 43 11
E-mail: m.buhelt@discus-communications.dk

© 2010 Kingston Technology Corporation - All Rights Reserved