This site uses cookies to provide enhanced features and functionality. By using the site, you are consenting to this. We value your privacy and data security. Please review our Cookie Policy and Privacy Policy, as both have recently been updated.

Garanti

Kingstons erklæring om begrænset garanti

Fyldestgørende information om Kingstons garantier er anført nedenfor. Du kan gå direkte til den sektion, du ønsker, ved at vælge det emne, du søger i nedenstående liste.

Kingston garanter over for den oprindelige slutbrugerkunde, at dets produkter er fejlfrie i materiale og forarbejdning på de vilkår og betingelser, der er anført heri. Underlagt de vilkår og begrænsninger, der er angivet herunder, vil Kingston, efter eget skøn, enten reparere eller udskifte en hvilken som helst del af dets produkt, der viser sig at være defekt på grund af fejlagtig udførelse eller materialer. Reparerede dele eller erstatningsprodukter leveres af Kingston til ombytning og vil enten være nye eller recertificerede. Alle recertificerede produkter er blevet testet for at sikre, at de svarer funktionsmæssigt til nye produkter. Hvis Kingston ikke er i stand til at reparere eller erstatte produktet, vil Kingston tilbagebetale eller kreditere produktets aktuelle værdi, enten fra det tidspunkt garantikravet blev forelagt, eller da produktet blev købt, afhængigt af hvilken af de to er mindre. Købsbeviser skal forevises og vise den oprindelige dato og det oprindelige sted for købet så vel som produktbeskrivelsen og prisen.

Denne begrænsede garanti dækker ikke skader på produktet som følge af forkert installation, uheld, misbrug, forkert anvendelse, naturkatastrofer, utilstrækkelig eller for høj elektrisk spænding, unormale mekaniske eller miljømæssige forhold, eller en ikke autoriseret demontering, reparation eller modificering. Denne begrænsede garanti gælder ikke hvis: (i) produktet ikke blev brugt i overensstemmelse med de medfølgende instruktioner, eller (ii) produktet ikke blev brugt til den tilsigtede funktion.

Denne begrænsede garanti dækker heller ikke produkter, hvis originale identifikationsoplysninger er blevet ændret, udvisket eller fjernet, som ikke er blevet håndteret eller pakket korrekt, som er blevet solgt som brugt, eller som er solgt videre i modstrid med eksportreglerne i USA og andre gældende eksportregler.

Denne begrænsede garanti dækker heller ikke produkter, hvis originale identifikationsoplysninger er blevet ændret, udvisket eller fjernet, som ikke er blevet håndteret eller pakket korrekt, som er blevet solgt som brugt, eller som er solgt videre i modstrid med eksportreglerne i USA og andre gældende eksportregler. Denne begrænsede garanti dækker kun reparation, ombytning, tilbagebetaling eller kreditering for defekte Kingston-produkter, som angivet ovenfor. Kingston hæfter ikke for, og dækker ikke i garantien for skader eller tab af nogen art, som følge af tab, beskadigelse eller forvanskning af indhold eller data eller nogen anden omkostning forbundet med fejlsøgning ved systemproblemer eller ved afmontering, servicering eller installation af Kingston-produkter. Garantien dækker ikke over tredjepartssoftware, tilsluttet udstyr eller gemte data. Kingston hæfter derfor ikke for faktiske eller følgetab eller skader, som kan tilskrives tredjepartssoftware, tilsluttet udstyr eller gemte data. I tilfælde af et krav er Kingstons eneste og maksimale forpligtelse er at reparere eller ombytte hardwaren eller udbetale en refundering alt efter Kingstons eget skøn.

Garantiens varighed
Livstidsgaranti på produkter:**

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i hele produktets levetid:

Hukommelsesmoduler, herunder ValueRAM®, HyperX®, Retail Memory og systemspecifik Kingston-hukommelse; Flash-hukommelseskort (f.eks., Secure Digital, Secure Digital HC og XC, CompactFlash, MultiMediaCard, SmartMedia undtaget Industrial Temp mikroSD-kort) og Flash-adaptere.

Fem års garanti:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en periode på fem år fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb: USB DataTraveler® drev (undtaget DataTraveler® Workspace), IronKey® USB-drev og SSDNow® KC100 (Solid State Drives) samt Industrial Temp mikroSD-kort.

Produktgaranti baseret på fem år eller SSD resterende livstidsværdi:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en af følgende perioder, alt efter hvilken der indtræffer først: (i) fem år fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb, eller (ii) indtil den dato, hvor brug af drevet, som målt af Kingstons implementering af SMART-attributten, 231 “SSD Life Remaining”, når en normaliseret værdi på én (1) som rapporteret af Kingston SSD Manager (KSM): SSDNow® DC400 , SSDNow® KC400 og SSDNow® M.2 G.2 seriens (SM2280SEG2) og DCP1000* seriens SSD'er.

Kingston SSD Manager (KSM) anføres i databladet for produktet og kan åbnes uden beregning ved brug af Kingston hjemmesiden, www.kingston.com/SSDmanager. Et nyt, ubrugt produkt har en slidindikatorværdi på et hundrede (100), mens et produkt, der har nået sin udholdenhedsgrænse for programsletningscyklusser, har en slidindikatorværdi på én (1)

*For DCP1000 seriens SSD'er hvis brugen af en eller flere af de fire (4) individuelle SSDNow® M.2 SSD'er, der udgør DCP1000, viser en slidindikatorværdi på én (1), dækkes produktet ikke længere af denne garanti.

Tre års garanti:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en periode på tre år fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb: DataTraveler 2000, HyperX SSD (FURY, Savage og Predator) SSDNow® (Solid State Drives), undtaget for SSDNow® DC400, SSDNow® KC100, SSDNow® KC400, SSDNow® S200/30GB, SSDNow® SMS200/30GB, SSDNow® UV300, SSDNow® UV400, SSDNow® DCP1000 og SSDNow® M.2 G.2 (SM2280SEG2) seriens SSD'er.

Produktgaranti baseret på tre år eller SSD resterende livstidsværdi:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en af følgende perioder, alt efter hvilken der indtræffer først: (i) tre år fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb, eller (ii) indtil den dato, hvor brug af drevet, som målt af Kingstons implementering af SMART-attributten, 231 “SSD Life Remaining”, når en normaliseret værdi på én (1) som rapporteret af Kingston SSD Manager (KSM): SSDNow® UV300 seriens SSD'er.

Kingston SSD Manager (KSM) anføres i databladet for produktet og kan åbnes uden beregning ved brug af Kingston hjemmesiden på www.kingston.com/SSDmanager. Et nyt, ubrugt produkt har en slidindikatorværdi på et hundrede (100), mens et produkt, der har nået sin udholdenhedsgrænse for programsletningscyklusser, har en slidindikatorværdi på én (1)

To års garanti:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en periode på to år fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb: SSDNow® S200/30GB, SSDNow® SMS200/30GB, DataTraveler® Workspace, DataTraveler® Bolt Duo, MobileLite® Wireless - Gen 3, MobileLite® Wireless - Gen 2, MobileLite® Reader, microSD Reader, HyperX™ Cloud-headset (undtaget alle gratis reklameartikler indeholdt i pakken), HyperX™ musemåtter, Nucleum™, HyperX™ tastaturer, HyperX™ mus og produkter under Kingston Customization-programmet. Produkter under Kingston Customization-programmet er begrænsede til kreditering eller tilbagebetaling i den toårige garantiperiode. I visse tilfælde vil Kingston måske vælge at erstatte det fejlbehæftede produkt bestilt via Kingston Customization-programmet med et produkt, der funktionelt er på et tilsvarende niveau.

Et års garanti:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en periode på ét år fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb: MobileLite® Wireless - Gen 1, DataTraveler® Accessory Kit, Wi-Drive®, TravelLite® SD/MMC Reader og HyperX™ blæser.

Seks måneders garanti:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en periode på seks måneder fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb: HyperX™ Cloud, Core og Cloud II Headsettilbehør, der består af aftagelige mikrofoner, ørekopper, kontrolbokse, 3,5 mm dobbelte forlængerkabler, PC-forlængerkabler, headsetsplitterkabler, høretelefonadaptere til fly samt netposer.

90 dages garanti:

Følgende Kingston-produkter dækkes af denne garanti i en periode på halvfems dage fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb: Recertificerede HyperX™ Headset.

I det tilfælde, at produktet er udgået, vil Kingston efter eget skøn enten reparere produktet, tilbyde at erstatte det med et tilsvarende produkt eller udbetale en refundering af købsprisen eller produktets aktuelle værdi, afhængig af hvilken der er den mindste.

Reparerede eller ombyttede produkter vil fortsat være dækket af denne begrænsede garanti i resten af den originale garantiperiode eller halvfems (90) dage, afhængig af hvilken der er længst.

Denne begrænsede garanti gælder kun for den oprindelige slutbrugerkunde og er underlagt vilkårene og betingelserne beskrevet heri. Denne begrænsede garanti kan ikke overføres til andre. Produkter som blev købt som en del af et sæt skal returneres samlet for at kunne modtage garantiservice.

**Produktets levetid defineres som den normale, forventede tid produkterne kan bruges i branchen. Men livstidsgarantien kan være underlagt definitioner fastsat af forskellige lande. For Rusland, gælder livstidsgarantien i ti (10) år fra datoen for den oprindelige slutbrugerkundes køb.

Gratis teknisk support

Hvis du oplever vanskeligheder under installationen eller ved efterfølgende brug af et Kingston-produkt, kan du kontakte Kingstons tekniske supportafdeling, inden servicering af systemet.

Gå til kingston.com/support for at få support online.

Kingston yder også gratis teknisk support, på engelsk, til sine kunder verden over.

USA og Canada:

Kingstons tekniske support i USA og Canada kan kontaktes direkte ved at ringe til: +1 (714) 435-2639 eller gratis til: +1 (800) 435-0640.

Europa, Mellemøsten og Afrika:

Kingstons tekniske support i Europa, Mellemøsten og Afrika kan, med undtagelse af andetsteds anførte lande, kontaktes ved at ringe til +44 1932 738888. For telefonnumre med nationale opkaldsafgifter, gå til www.kingston.com/en/company/contacts.

Asien:

Kingstons tekniske support i Asien kan kontaktes direkte ved at ringe til:

  • Opkald fra Australien: 1800-620-569, gratis

  • Opkald fra New Zealand: 0800-546-478, gratis

  • Opkald fra Kina: 800-810-1972, gratis

  • Opkald fra Hong Kong: 800-900478, gratis

  • Opkald fra Indien: 1-860-233-4515/+917385709311/+917385709322, opkaldsafgift (mandag til lørdag, 9:30 til 17:30)

  • Opkald fra Japan: 00531-88-0018, gratis

  • Opkald fra Malaysia: 1800-812078, gratis

  • Opkald fra Singapore: 800-8861042, gratis

  • Opkald fra Taiwan: 0800-666-200, gratis

  • Opkald fra Thailand: 001800-861-0018, gratis

  • Opkald fra andre asiatiske lande: +886-3-500-1715, opkaldsafgift

Garantikrav, procedurer og betingelser

Du kan modtage garantiservice ved at returnere et defekt produkt til det oprindelige indkøbssted eller den autoriserede Kingston-forhandler eller distributør, som du købte Kingston-produktet fra. Sørg for, at du opfylder betingelserne i returpolitikken, inden du returnerer produktet. Almindeligvis skal du inkludere oplysninger som produkt-id, modelnummer og serienummer (hvis relevant), sammen med en udførlig beskrivelse af det problem, du oplever. Du skal også kunne forevise købsbevis. Alle returnerede dele eller produkter vil blive Kingstons ejendom efter modtagelse, hvis de ombyttes eller refunderes. Reparererede eller ombyttede produkter afsendes for Kingstons regning. I det omfang det er tilladt i henhold til lovgivningen, dækkes produkter, der ikke er importeret eller solgt igennem autoriserede Kingston-forhandlere eller -distributører, ikke af denne garanti, og Kingston kan i så fald vælge at reparere elle ombytte produktet mod et gebyr. Dette er med henblik på at sikre kvalitetscertificering. Du bedes kontakte forhandleren, som du købte et sådan produkt fra, for at høre hvilke garantier, der måtte eksistere.

USA:

I USA kan du returnere produktet direkte til Kingstons servicecenter, hvis du forinden har modtaget et RMA-nummer fra Kingston. Du kan få et RMA-nummer ved at gå til kingston.com/us/support eller ved at ringe til Kingstons kundeservice på +1 (714) 438-1810 eller +1 (800) 337-3719. For ValueRAM-hukommelsesprodukter bedes du ringe til teknisk support på +1 (800) 435-0640 for at modtage RMA-service og support.

Når du har modtaget et RMA-nummer fra Kingston, skal du inden tredive (30) dage sende produktet til Kingston Technology Company, Inc., Customer Service, 17665-A Newhope Street, Fountain Valley, CA 92708 USA. Du skal selv stå for fragt- og forsikringsomkostninger for de returnerede produkter. Produkter, som sendes til servicecenteret, skal pakkes forsvarligt for at undgå skader under transport. RMA-nummeret fra Kingston skal fremgå tydeligt udenpå pakken. Hvis du sender produktet til servicecentret uden et tydeligt RMA-nummer udenpå pakken, vil denne blive returneret til dig i uåbnet stand.

Europa, Mellemøsten og Afrika:

I Europa, Mellemøsten og Afrika, hvis du ikke kan returnere produktet til det oprindelige købssted eller til den autoriserede Kingston-forhandler eller -distributør, som du købte Kingston-produktet fra, kan du returnere produktet direkte til Kingstons servicecenter, hvis du forinden har modtaget et RMA-nummer fra Kingston. Du kan få et RMA-nummer ved at gå til kingston.com/en/support. I visse tilfælde vil vi kræve, at du foreviser et købsbevis.

Når du har modtaget et RMA-nummer fra Kingston, skal du inden tredive (30) dage sende produktet til Kingston Technology Europe Co LLP, Kingston Court, Brooklands Close, Sunbury on Thames, Middlesex, TW16 7EP, UK. Du skal selv stå for fragt- og forsikringsomkostninger for produkterne. Produkterne skal pakkes forsvarligt for at undgå beskadigelse under transport. RMA-nummeret fra Kingston skal fremgå tydeligt udenpå pakken. Hvis RMA-nummeret ikke fremgår tydeligt, vil pakken blive returneret til dig i uåbnet stand.

Asien:

I Asien klik på den region som gælder for dig. I Taiwan kan du enten returnere et defekt produkt til vores lokale distributør eller servicecenter, eller udfylde en online ansøgning. Gå til http://dbcs.kingston.com/web_rma/taiwan/ for at fortsætte. I Kina kan du anmode om et RMA-nummer enten gennem en autoriseret distributør eller et autoriseret servicecenter. Du kan finde en liste over servicecentre i Kina på https://www.kingston.com/cn/support/china/center.

Når du har fået et RMA-nummer fra Kingston, skal du inden tre (3) dage sende produktet til Kingston Technology Far East Corp., 4F., No. 8, Kedung 3rd Road, Chunan, Miaoli, Taiwan 35053, R.O.C. Du skal selv stå for fragt- og forsikringsomkostninger for produktet. Produkter, som sendes til servicecenteret, skal pakkes forsvarligt for at undgå skader under transport. RMA-nummeret fra Kingston skal fremgå tydeligt udenpå pakken. Hvis du sender produktet til servicecentret uden et tydeligt RMA-nummer udenpå pakken, vil denne blive returneret til dig i uåbnet stand.

I alle andre asiatiske lande bedes du kontakte den lokale distributør eller forhandler for at få et RMA-nummer.

ANSVARSFRASKRIVELSE

I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL LOVGIVNINGEN UDGØR DEN FOREGÅENDE TEKST DEN FULDE GARANTI FOR KINGSTON-PRODUKTER OG TILSIDESÆTTER DERFOR ALLE ANDRE GARANTIER OG ERKLÆRINGER, MUNDTLIGE SÅVEL SOM SKRIFTLIGE. UNDTAGET SOM UDTRYKKELIGT ERKLÆRET OVENFOR GIVES INGEN ANDRE GARANTIER FOR KINGSTON-PRODUKTER, OG KINGSTON FRASKRIVER SIG UDTRYKKELIGT ETHVERT GARANTIANSVAR SOM IKKE ER NÆVNT HERI, BL.A. OG I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING, ENHVER GARANTI SOM MÅTTE FINDES I NATIONAL, STATSLIG, PROVINSIEL ELLER LOKAL LOVGIVNING, INKLUSIVE MEN IKKE BEGRÆNSET TIL, ENHVER UNDERFORSTÅET GARANTI FOR AT DER IKKE FORELIGGER PATENTINDGREB, FOR SALGBARHED ELLER EGNETHED TIL ET BESTEMT FORMÅL. ALLE GARANTIER, HVAD ENTEN DE ER UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, ER BEGRÆNSET TIL TIDSPERIODERNE ANFØRT OVENFOR. NOGLE STATER ELLER RETSKREDSE TILLADER IKKE UNDTAGELSE AF UNDERFORSTÅEDE GARANTIER ELLER BEGRÆNSNINGER MED HENSYN TIL HVOR LANG TID EN UNDERFORSTÅET GARANTI GÆLDER, HVORFOR DET ER MULIGT AT OVENNÆVNTE BEGRÆNSNINGER IKKE ER RELEVANTE FOR DIG.

KINGSTON-PRODUKTER ER IKKE GODKENDT TIL ANVENDELSE SOM FUNKTIONSKRITISKE KOMPONENTER I RESPIRATORER ELLER TIL ANVENDELSER I HVILKE EN FUNKTIONSFEJL ELLER EN DRIFTSFORSTYRRELSE AF PRODUKTET KUNNE FØRE TIL EN SITUATION, HVOR DER KAN OPSTÅ PERSONSKADE ELLER DØD. KINGSTON HÆFTER IKKE FOR NOGEN PERSONS DØD ELLER TAB, EJ HELLER FOR TILSKADEKOMST ELLER SKADE PÅ PERSONER ELLER EJENDOM SOM FØLGE AF BRUG AF PRODUKTER ANVENDT I ANVENDELSER, DER OMFATTER, MEN IKKE ER BEGRÆNSET TIL, MILITÆRT ELLER MILITÆRRELATERET UDSTYR, TRAFIKKONTROLUDSTYR, KATASTROFEFOREBYGGELSESSYSTEMER OG MEDICINSK ELLER MEDICINRELATERET UDSTYR.

KINGSTONS SAMLEDE HÆFTELSE I HENHOLD TIL DENNE ELLER ANDRE GARANTIER, UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE, ER BEGRÆNSET TIL REPARATION, OMBYTNING ELLER REFUNDERING. REPARATION, OMBYTNING ELLER REFUNDERING UDGØR DET ENESTE RETSMIDDEL FOR GARANTIBRUD ELLER ANDEN JURIDISK TÆNKELIG SITUATION. I DET OMFANG DET ER TILLADT I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING HÆFTER KINGSTON IKKE OVER FOR KØBEREN ELLER SLUTBRUGEREN AF ET KINGSTON-PRODUKT FOR SKADER, UDGIFTER, TABTE DATA, TABT INDKOMST, TABT OPSPARING, TABT PROFIT ELLER NOGEN ANDEN TILFÆLDIG ELLER AFLEDT SKADE SOM FØLGE AF KØB, BRUG ELLER MANGLENDE MULIGHED FOR BRUG AF KINGSTON -PRODUKTET, SELV HVIS KINGSTON FORINDEN BLEV ORIENTERET OM MULIGHEDEN OM FOR SÅDANNE SKADER. NOGLE STATER ELLER RETSKREDSE TILLADER IKKE UNDTAGELSE ELLER BEGRÆNSNING AF TILFÆLDIGE ELLER AFLEDTE SKADER, HVORFOR DET ER MULIGT AT OVERSTÅENDE BEGRÆNSNING ELLER UNDTAGELSE IKKE ER RELEVANT FOR DIG.

DENNE BEGRÆNSEDE GARANTI GIVER DIG SPECIFIKKE JURIDISKE RETTIGHEDER, OG DU KAN OGSÅ HAVE ANDRE RETTIGHEDER, SOM VARIERER FRA STAT TIL STAT ELLER FRA RETSKREDS TIL RETSKREDS.

MED HENSYN TIL BORGERE I LANDE SOM ER MEDLEMMER AF DEN EUROPÆISKE UNION GÆLDER DET, AT HVIS PRODUKTET KØBES AF EN FORBRUGER, OG DET IKKE SKER I FORBINDELSE MED VIRKSOMHEDSDRIFT, SÅ UDGØR DENNE GARANTI EN TILFØJELSE TIL DINE JURIDISKE RETTIGHEDER FOR DEFEKTE PRODUKTER. DU KAN FÅ RÅD OM DINE JURIDISKE RETTIGHEDER FRA DEN LOKALE FORBRUGERORGANISATION. DENNE ANSVARSFRASKRIVELSE HAR IKKE SOM FORMÅL AT BEGRÆNSE ELLER UNDTAGE KINGSTON FOR ANSVAR VED DØDSFALD ELLER SKADER SOM FØLGE AF KINGSTONS FORSØMMELIGHED ELLER VILDLEDENDE OPLYSNINGER.

Denne garanti ydes af:


Kingston Technology Company, Inc.,
17600 Newhope Street
Fountain Valley, CA 92708
U.S.A.

Australske forbrugere:
Se Kingstons erklæring om begrænset garanti vedr. garantiinformation for Australien.

Revision: februar 2018

Tidligere garantier
03/2012 - 05/2013
05/2013 - 02/2018

        Back To Top